Budgetaftale som fokuserer på styrket behandling, service for vores borgere, fastholdelse af vores medarbejdere og grøn omstilling

Vi har onsdag aften indgået aftale om Region Sjællands budget for 2022. Det betyder bl.a. styrket kræftbehandling og bedre behandling af borgere, der bliver ramt af blodprop i hjertet. Vi investerer yderligere i fastholdelse af vores medarbejdere og i den grønne omstilling. Samtidig ændrer vi nu reglerne for kørselsgodtgørelse til patienter, så man igen kan få statens takster for kørsel i egen bil til behandling på sygehuset. Disse og flere andre initiativer i budget 2022 har været meget vigtige for Socialdemokratiet i forhandlingerne, og jeg er glad for at det er lykkes at samle hele regionsrådet bag aftalen. Det sikrer fælles retning og tryghed for borgerne i Region Sjælland.
Tak til alle partier for et godt forhandlingsforløb og en god budgetaftale for Region Sjælland.