Ringsted Sygehus

I dag har jeg besøgt sygehuset i Ringsted i godt selskab med John Fobian-Madsen. 
Det er lidt vildt, men Region Sjælland har i dag et af Danmarks største IT-sundhedsdatacentre med 380 medarbejdere her i Ringsted.
Men der er mere plads, og vi vil gerne få gang i flere af de ledige lokale på det tidligere sygehus!
Vi tror på, at der i Ringsted er store muligheder for at skabe et udviklingsmiljø mellem region og private virksomheder.
Et sted, hvor der kan udvikles nye og bedre behandlingstilbud til os borgere, når vi har brug for sundhedsvæsenet.
Men også tilbud, der skal give os nemmere og hurtigere kontakt til lægen, præcis når vi har brug for det.
Vi har sikret lægevagten, blodprøvetagning og jordemoderkonsultation i Ringsted, men vi vil i fremtiden skabe endnu flere nære sundhedstilbud i Ringsted by fx en røntgenklinik Vi mener, at de undersøgelser og behandlinger, som kan klares nært, også skal klares nært!
John Fobian-Madsen er opstillet for Ringsted-kredsen til regionsrådsvalget. John har i denne periode været en meget kompetent og aktiv suppleant. Jeg håber, at det nu er tid til at John får en fast plads i regionsrådet.